I nedenstående vejledning til fortrydelse forklarer vi dig de nærmere detaljer om din lovmæssige fortrydelsesret vedrørende ethvert køb af modeartikler. Du har lovmæssigt krav på denne fortrydelsesret, og det er uden betydning, om du køber modeartikler på vores online-platform i forbindelse med et VIP-medlemskab, eller om du handler hos JustFab uden at være VIP-medlem. I henhold til lovens retningslinier for vejledning til fortrydelse anvender vi i det efterfølgende tiltalen ”De” i stedet for ”du”.
De har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor De eller en af Dem angiven tredjemand, dog ikke befragteren, får varerne i fysisk besiddelse, når det drejer sig om købsaftaler.
For at udøve fortrydelsesretten skal De meddele os Deres beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (ved postbesørget brev eller e-mail) til:
TechStyle Fashion Group Ltd
210 Euston Road
London, NW1 2DA
Email: [email protected]
De kan benytte den vedhæftede standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk. Det er dog vigtigt, at vi kan identificere dig og dit køb. Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis De sender Deres meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
Hvis De udøver Deres fortrydelsesret i denne aftale, refunderer vi Dem alle betalinger modtaget fra Dem, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af Deres eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder) uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om Deres beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som De benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre De udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges De ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.
Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varerne retur, eller De har fremlagt dokumentation for at have returneret varerne, alt efter hvad der er tidligst.
De returnerer varerne til:
TechStyle Fashion Group Ltd
c/o Bleckmann Solutions B.V.
VE-Commerce Logistic Campus
John Hicksstraat 22
Trade Port Noord
5928 RR Venlo, The Netherlands
uden unødig forsinkelse og senest 14 dage fra den dato, hvor De har informeret os om udøvelsen af aftalens fortrydelsesret. Fristen er overholdt, hvis De returnerer varerne inden udløbet af de 14 dage.
De skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varerne. De hæfter kun for eventuel forringelse af varernes værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, de fungerer på.
Vi anbefaler derfor at De foretager en hensigtsmæssig emballering af varen, og at De sikre Dem dokumentation for forsendelsen.
I nedenstående vejledning til fortrydelse forklarer vi dig de nærmere detaljer om din lovmæssige fortrydelsesret vedrørende tegning af et VIP-medlemskab. Du har lovmæssigt krav på denne fortrydelsesret, og den er uafhængig af, og er gældende sammen med, den fortrydelsesret, som du har vedrørende køb af modeartikler på vores online-platform. I henhold til lovens retningslinier for vejledning til fortrydelse anvender vi i det efterfølgende tiltalen ”De” i stedet for ”du”.
De har ret til at træde tilbage fra denne aftale uden begrundelse inden for 14 dage.
Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, hvor aftalen blev indgået.
For at udøve fortrydelsesretten skal De meddele os Deres beslutning om at fortryde denne aftale i en utvetydig erklæring (ved postbesørget brev eller e-mail) til:
TechStyle Fashion Group Ltd
210 Euston Road
London, NW1 2DA
Storbritannien
De kan benytte den vedhæftede standardfortrydelsesformular, men det er ikke obligatorisk.
Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis De sender Deres meddelelse om udøvelse af fortrydelsesretten, inden fortrydelsesfristen er udløbet.
Hvis De udøver Deres fortrydelsesret i denne aftale, refunderer vi Dem alle betalinger modtaget fra Dem i form af Credits, uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om Deres beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som De benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre De udtrykkeligt har indvilget i noget andet. Under alle omstændigheder pålægges De ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.